Som Hatha yogalærer tilbyder jeg firmayoga, og giver gerne en gratis prøvetime hos jer i Roskilde og omegn. Jeg underviser både på dansk og engelsk. Nyd alle de gavnlige effekter yoga kan have på krop og sind. Måske yogaen kan være med til at forbedre arbejdsstillinger og arbejdsmiljø, samt reducere stress og sygedage i din virksomhed?
Alle kan være med!
Jeg glæder mig til at guide jer på jeres yogarejse.
Trine Lau Bæk
Jeg bor i Roskilde med min mand, to teenagedrenge og en lille hund. Jeg har selv dyrket regelmæssig Yin yoga, Hatha yoga og Ashtanga yoga siden 2012, og på egen krop mærket forskellen. Efter 10 år med ondt i lænd/ryg, startede jeg til styrketræning og yoga efter flere års forgæves behandlinger hos div. fysioterapeuter, osteopater, body SDS mm. I dag er jeg fuldstændig smertefri, og kan igen nå mine egne snørrebånd i skoene:)
Yogaen kan lære dig at finde tilbage til dig selv. Du kan finde dine grænser og udvide dem både fysisk og mentalt, så du bliver i stand til at hvile i den du er, og få en fysisk og mental balance. Mange af os lever et hektisk og til tider stresset liv i en form for ubalance, og her kan yogaen hjælpe dig til at føle dig mere harmonisk og i balance samt finde en indre ro.
Når vi laver Hatha yoga, arbejder vi hele kroppen igennem med overordnet fokus på områderne: smidighed, balance, styrke, øget kropsbevidsthed og ro. Du guides med masser af ord, og tempoet er ofte roligt, men der kan alligevel godt komme sved på panden. Det handler om kropsbevidsthed, nærvær og tryghed. Du behøver hverken at kende yoga udtryk eller have dyrket yoga før - alle kan være med, og jeg prøver at tilpasse øvelserne til de forskellige kroppe, gerne i flere steps fra nybegynder til øvet yogaelev. Det vigtigste er, at du lytter til din krop, og tilpasser stillinger og øvelser til det din krop vil være med til. Mine yogatimer vil typisk indeholde:
Jeg underviser i klassisk Hatha yoga, men vi leger også med yin- og ashtangastillinger i ny og næ, og jeg inkluderer stort set altid vejrtrækningsøvelser og solhilsner.
Oktober 2024 Natur retreat v. Louise Bruun, Sverige
April 2024 Den intelligente krop: Kroppen taler altid sandt v. Rikke Hansen, Herlev
Nov. 2023 Selvstændig yogalærer, Hatha Yoga Roskilde
Maj 2023 Yin yogakursus, Cathrine yoga Academy, København
Maj 2023 Tri yoga kursus v. Katrine Ingelhardt, Molivos, Lesbos, Grækenland
Jan 2023 Restorativ yoga v. Sussie Jensen, Præstø
Aug. 2022 Augustkursus for Dansk yoga uddannelses yogalærere v. bl.a. Simon Krohn, Middelfart
Dec. 2021 Examineret Hatha Yogalærer, Dansk yoga i Valby - 800 timer
Okt. 2021 Aerial yoga workshop, Blå Himmel Yoga, Værløse
Nov. 2020 Yoga Nidra m. Sussie Jensen, Valby
Aug. 2020 Starter på yogauddannelsen hos Dansk Yoga i Valby
Kl. 09.30 - 11.00 Yoga, ROF, Dåstrup
Kl. 16.15 - 17.15 Hatha yoga, Rockwool
Kl. 16.00 - 17.15 Hatha Yoga, Novo Nordisk
Kl. 07.55 - 08.55 Yoga for mænd, Kildegården
Kl. 15.00 - 16.00 Yoga, Thermo Fisher
Nyt hold på vej
"Tak til dig fra Peer og Tove. Du er en helt fantastisk god instruktør. Ja, det må godt gøre lidt ondt i led og sener"
(LOF, Kildegården)
Lilian, Rockwool
Yoga med Trine som instruktør er aldrig kedeligt. Trine inspirerer med nye øvelser og giver allround træning for krop og sjæl
Leila, Rockwool
Trine possesses an extensive knowledge of yoga techniques, principles, and philosophy. Her ability to create a welcoming and inclusive environment for practitioners of all levels is truly commendable
Skriv til mig, hvis du gerne vil være med på et af de faste hold,
eller hvis du har spørgsmål/ønsker vedr. firmahold.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes - CVR nr. 44369265